Boligen
Ingeborggården består af 4 etager med 144 enkeltboliger og
6 ægteparboliger. Boligerne er beliggende på de 3 første etager.
Enkeltboligerne består af entré med garderobeskab samt køkkenniche med
lille køleskab, brusebadeværelse og stue på ca. 16 m2. Der er altan til s
tørstedelen af boligerne.
Ægteparboligerne består af entré, stue med åbent køkken eller
køkkenniche, soveværelse og brusebadeværelse. På 3. sal ligger køkkenet,
spisestuen, fysioterapien, ergoterapien, kiosken og frisøren i meget lyse
omgivelser.Der er 2 dejlige haveanlæg til bebyggelsen.
