Troels-Lunds Vej 27-29, 2000 Frederiksberg | Tlf: 38 71 37 00 | Email:

Kontakt > Ledige stillinger
Social- og sundhedsassistent
Plejehjemmet Ingeborggården
 
Vi søger
 
Social- og sundhedsassistent med smil på læben og som har en positiv tilgang til at arbejde med ældre.
Arbejdstiden er mellem 30 og 37 timer ugentligt alt efter aftale. Der er weekendarbejde hver 3. weekend.
 
Plejehjemmet Ingeborggården er en selvejende institution. Her har 156 beboere deres hjem, Vi har en stor aktivitet-, ergo- og fysioterapiafdeling samt produktionskøkken. Vores værdier synliggøres gennem vores daglige arbejde ud fra socialpædagogiske principper.
 
Ingeborggården er en røgfri arbejdsplads.
 
 
Har du lyst til at arbejde med:
 
·         medicinadministration?
·         skriftlig dokumentation i elektronisk beboerjournal?
·         at yde individuel pleje, omsorg og aktivitet til beboerne ud fra kontaktpersonprincippet?
·         at skabe hjemlige forhold for beboerne, hvor værdighed, anerkendelse og respekt er nøgleordene?
·         have tæt kontakt til beboere, pårørende og kolleger på afdelingen og i gruppen?
·         at være en del af et dynamisk team – hvor dine kollegaer har høj faglighed og empati?
·         udvikling af dine kvalifikationer og kompetencer - fagligt, personligt og socialt?
·         at være medvirkende til at skabe et lærende miljø?
 
Har du lyst til at arbejde et sted, hvor:
 
·    der er stor fleksibilitet omkring arbejdstider?
·    vi fokuserer på trivsel, både kollegialt og hos beboerne?
·    vi har mulighed for personaletræning, massage, zumba, ryghold og kostvejledning?
·    vi arbejder ud fra fællesværdier: respekt, ansvarlighed, omsorg, udvikling, sam-arbejde og kvalitet?
·    vores arbejdsmiljø bærer præg af godt humør og individuelle hensyn?
·    vi har gode parkeringsforhold?
 
 
Vi søger en kollega med minimum 2 års erfaring, der ligesom os sætter kompetenceudvikling i højsæde og er positivt interesseret i at udforme og udvikle arbejdsområdet.
 
Ansøgningsfristen er torsdag den 23. februar 2012, kl. 12.00.
Tiltrædelse: Efter aftale.
 
Du kan også læse om plejehjemmet på vores hjemmeside www.ingeborggaarden.dk.
 
Din ansøgning med CV mailes til adm@ingeborggaarden.dk eller skriftlig ansøgning sendes til Ingeborggården, Troels-Lundsvej 27-29, 2000 Frederiksberg.
Ved ansættelse kræver Frederiksberg Kommune, at der forevises almindelig straffeattest.