Afdelingerne
Ingeborggårdens beboere og medarbejdere er fordelt mellem Troels-Lunds Vej 27 og Nimbusparken 26. Der er 55 boliger i Nimbusparken 26 og 90 boliger på Troels-Lunds Vej 27. Vi har i alt plads til 145 beboere på plejehjemmet.
Alle beboere får tildelt en kontaktperson, som hjælper med det praktiske og personlige. Vi yder individuel omsorg med respekt for beboernes selvstændighed.
Hverdagen på afdelingerne
Vi lægger vægt på, at afdelingerne fungerer som selvstændige enheder med deres eget miljø og fokus på den enkelte beboer. Beboerne har mulighed for at spise deres morgenmad i egen afdeling eller, hvis de ønsker det, i egen bolig. Vi ser det som en fordel, at vi er et stort plejehjem med mange faciliteter. Vi har blandt andet mulighed for at invitere beboerne fra forskellige etager og afdelinger på fælles måltider og på hyggelige aktiviteter, hvor der er plads til alle.
Formiddagen går med fælles hygge eller et besøg i ergo- eller fysioterapien til aktiviteter eller en kop kaffe og en snak. Ergo- og fysioterapeuterne arbejder i begge huse og har et tæt samarbejde med alle afdelingerne. Det betyder, at beboerne møder et kendt ansigt, når de begiver sig mod et af aktivitetscentrene. Eftermiddagen kan bruges til hvile eller aktivitet. Beboerne kan blandt andet deltage i gymnastik, sang, krydsord eller hygge i et af aktivitetscentrene.
Den varme mad serveres til frokost i en af vores spisestuer eller afdelinger. Der bliver serveret varm mad og dessert uanset, om beboeren vælger at spise det ene eller det andet sted. Aftensmaden består af smørrebrød, suppe og en lun ret, efterfulgt af kaffe og the.
Fokus på beboernes ønsker og behov
På Ingeborggården er det vigtigt for os som personale at støtte beboerne i at opretholde deres funktioner og livskvalitet. Vi har fokus på at bidrage til, at beboerne kan leve det liv, som de gerne vil leve. Dette bidrager vi til både i den daglige pleje og i aktiviteterne. Vi arbejder desuden for at skabe en høj grad af tryghed for beboerne, hvor de blandt andet møder kendte ansigter i hverdagen.
Nimbusparken 26
Nimbusparken 26
Troels-Lunds Vej 27
Troels-Lunds Vej 27