På 3. sal holder Aktivitetscentret til i store, lyse lokaler med udsigt ud over grønne arealer. Her er der ansat aktivitetsmedarbejdere, ergo- og fysioterapeuter, der sørger for, at beboerne har mulighed for at deltage i aktiviteter både her i huset og på ture ud af huset - med andre ord, at de får nogle gode oplevelser.
Beboere kan efter aftale med fysioterapeuterne få træning, der er tilpasset den enkeltes behov. Formålet er at genvinde/vedligeholde aktivitets- og funktionsniveauet. Der kan være tale om både individuel træning, dagligt gymnastikhold og/eller selvtræning under supervision. Vi forsøger at træne udendørs, når vejret er til det.
Gode oplevelser
Vi bestræber os på at tilbyde beboerne et væld af gode oplevelser. Det kan være her i huset, hvor vi bager kager, får os en svingom, lytter til god musik, synger nogle af de kendte sange eller en eftermiddag, hvor vi sidder og hygger os sammen og får en god snak. Det kan også være ture ud af huset som fx til museer, en tur ind til byen, til skov og strand eller gå en tur i lokalområdet eller i Ingeborggårdens haver.
Hjælpemidler
Ergoterapeuterne sørger for, at beboerne får de hjælpemidler, de har behov for - enten fra eget depot eller fra Hjælpemiddelcentret. Formålet er, at man kan føre så normal en tilværelse som muligt.

Hjemmesiden bruger cookies
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.